Hold

Lyren2_5x1cm300x300x24Hold i Lyren
Karlslunde Mosevej 69
2690 Karlslunde

Hold navn     (klik for program og holdside) Mødedag Mødetid
Puslinge og tumlinge Mandage 17.00-18.30
2. pilte og væbnerelever Torsdage 17.00-18.30
Væbnere og seniorvæbnere i begge huse Tirsdage 18.45-21.00
Seniorer Torsdage 19.00-21.00

Nordstjernen2_5x1cm300x300x24Hold i Nordstjernen
Møllehaven 1B
2690 Karlslunde

Hold navn     (klik for program og holdside) Mødedag Mødetid
Puslinge Lørdage 10.00-12.00
1. tumlinge Mandage 17.00-18.30
2. tumlinge Mandage 16.00-17.30
1. pilte Tirsdage 17.00-18.30
2. pilte Mandage 18.30-20.00
Væbnerelever og 1. væbnere Mandage 19.00-20.30
Væbnere og seniorvæbnere i begge huse Tirsdage 18.45-21.00
Seniorer Onsdage 19.00-21.00

Aldersgrupper

Puslinge – 0. klasse (5-6 år)

Puslingeklassen holder et månedligt møde ca. hver 4. lørdag samt en overnatning i efteråret og foråret.
Mødernes indhold er en appetitvækker til det efterfølgende tumlingehold. Aktiviteterne på de ca. 10 møder vil indeholde emner som eksempelvist bål, snitning og dolkeregler, ophold og ture i naturen, fælleslege og sang, fællesskab og sammenhold, løb etc.

Tumlinge: 1.- 2. klasse (7- 8 år)

Tumlingenes aktiviteter kan både bestå af ture i naturen, bål, snitning, madlavning, løb med opgaver, lege og fremstilling af smykker, kunst og træmodeller. Hos tumlingerne er det populært at bygge hemmelige huler og tage mærker, dvs. at lave en aktivitet, der belønnes med et mærke til FDF-skjorten. Det kan f.eks. være stifindermærket, dolkemærket, kunstnermærket eller naturmærket.

Pilte: 3.- 4. klasse (9 – 10 år)

For piltene indeholder de udendørs aktiviteter primitiv madlavning, forskellige typer idræt, vandreture i naturen, løb med opgaver og meget mere.
Indendørs laver piltene f.eks. teater og filmproduktion, hemmelig klub med kodesprog, små opfindelser, madlavning, og så tager piltene mange mærker til skjorten.

Væbnere: 5.- 7. klasse (11 – 13 år)

En væbner søger udfordringer, og det giver FDF mulighed for blandt andet gennem oplevelser i naturen. Som eksempel kan nævnes kanosejlads, vandreture med rygsæk, primitiv madlavning, teltliv og lejrbålshygge.
Indendørs laver væbnerne førstehjælp, udstyr til lejrture, eksperimenter i køkkenet, slikproduktion, teater og meget andet.

Seniorvæbnere: 8. klasse (14 år)

Som seniorvæbner kan du blandt andet få mulighed for at planlægge en overnatning i kredshuset, komme på seniorvæbnerkurser med deltagere fra hele landet, bygge høje tårne med reb og rafter, dyrke klatreaktiviteter og overnatte ”skøre” steder. Fællesskabet med kammerater og de udendørs grænsebrydende aktiviteter kendetegner seniorvæbnerens oplevelser i FDF.

Seniorer: 9. klasse og op (15 – 18 år)

Som senior har du mulighed for at deltage i FDFs lederuddannelse. Lederuddannelsen indebærer landsdækkende kurser med grænseoverskridende aktiviteter, forkyndelse og udfordringer samt et fantastisk fællesskab. Herudover giver lederuddannelsen de nødvendige færdigheder til, at seniorerne kan blive lederassistenter for tumlinge eller pilte.

GemGem