Lyren

Lyren2_5x1cm300x300x24

Er FDF Karlslundes hus ved Karlslunde Strand, her afholder vi ugentlige møde og arrangementer for Børn og Voksne i Karlslunde.

Adressen er Karlslunde Mosevej 69, 2690 Karlslunde.

 


Leje/Udlån

Man kan ikke leje Lyren, børne- og ungdomsorganisationer og FDF kredse, kan låne huset til arrangementer hvis huset er ledigt og arrangementet ligger indenfor de af bestyrelsen fastlagte rammer for udlån.

For udlån kontakt venligst Birgit Jensen
Telefon: 30320332
E-mail: birgitj53@gmail.com


Beskrivelse af Lyren

Efterhånden som strandområdet i Karlslunde blev bebygget med helårshuse, opstod der et behov for et kredshus her.
Fra 1967 startede FDF Karlslunde klassearbejde på Strandskolen, og dette fortsatte i de kommende 10 år med tumlinge-, pilte- og væbnerarbejde.
Allerede omkring 1970 begyndte bestyrelsen og lederne at arbejde med med ideer til et kredshus i strandområdet, men det tog laaaang tid, før Greve Kommune kunne tilbyde en velegnet grund på 2000 m2 på Karlslunde Mosevej 69.
Herefter gik bestyrelsen i gang med at bygge det 348 m2 store hus ved frivillig arbejdskraft. Primus motor var kredsens kasserer: tømrermester Evald Sørensen og en af kredsens ledere: ingeniør Horst H. Wille. I 1978 blev huset taget i brug og den 25.08.1979 blev det indviet. I de 4 år det tog at bygge, blev byggematerialerne indkøbt v.hj.a. kredsens egen økonomi, hvorved hele obligationsbeholdningen fra forhåndsprioriteringen kunne “opspares” til ombygning af Nordstjernen i 1984.
Huset er fuldt ud belagt med ugentlige FDF møder, og huser desuden dagpleje-grupper en formiddag om ugen.