Nordstjernen

Nordstjernen2_5x1cm300x300x24

Er FDF Karlslundes hus med mødelokaler i Karlslunde Landsby. Her holdes de ugentlige møde og arrangementer for børn og voksne i Karlslunde.

Adressen er Møllehaven 1B, 2690 Karlslunde.

 


Leje/Udlån

Nordstjernen kan ikke lejes. Børne- og Ungdomsorganisationer f. eks. FDF kredse kan låne huset til arrangementer, hvis huset er ledigt og arrangementet ligger inden for de af bestyrelsen fastlagte rammer for udlån.
For udlån kontakt venligst Birgit Jensen
Telefon: 30 32 03 32
E-mail: kredsleder@fdfkarlslunde.dk


Beskrivelse af Nordstjernen

NORDSTJERNEN: Møllehaven 1B, 2690 Karlslunde. Er beliggende på to matrikkelnumre: 64d (mod Nylandsvej) blev erhvervet den 27.08.1952 for 2.000 kr. og matr.nr. 64b (mod Møllehaven) blev erhvervet den 17.12.1953 for 7.000 kr. Grundene er tilsammen på 2.390 m2. På 64b lå et gammelt stråtækt hus fra 1877, som trængte til en grundig istandsættelse. Dette blev foretaget i de følgende år samtidig med, at der blev holdt møder i huset og på grunden. Husets navn var fra gammel tid “Nordstjernen”, og dette navn blev bibeholdt. I begyndelsen af 1980’erne trængte huset til en kraftig renovering og udvidelse. Dette blev foretaget af håndværkere, hvormed huset fik sit nuværende udseende som en tre-længet bygning med i alt 160 m2. Ombygningen kostede 873.000 kr. og huset blev genindviet den 01.09.1984. Siden erhvervelsen af grunden her, har Nordstjernen altid været FDF Karlslundes “centrale” tilholdssted. Det er også her, der hvert år i juni-måned afholdes det store loppemarked, hvis overskud danner det væsentligste grundlag for arbejdet blandt vore børn og unge.


Loppemarked
Hvert år i juni måned holder FDF Karlslunde loppemarked ved Nordstjernen, tryk her for at læse mere om arrangementet.